Alle har brug for sten, sand og grus til bygninger og infrastruktur. Men selvom grusgrave er absolut nødvendige for, at samfundet kan fungere, er vi som råstofleverandører ikke altid lige populære.
Manglen på råstoffer lurer i fremtiden. Alligevel møder vi som råstofleverandørerne ofte hård modstand mod vores graveaktiviteter. Men hvad mange ikke ved er, at råstofbranchen arbejder efter devisen, at det vi tager fra naturen skal leveres tilbage i plus. Det betyder blandt andet, at der sker en efterbehandling af området – både mens der graves, og efter at grusgraven er færdigudgravet og de sidste lastbiler har forladt pladsen. Denne efterbehandling kan blandt andet bidrage til, at et rigt dyre- og planteliv ”kan slå sig ned” og bruge den gamle grusgrav som levested.
Den levende natur af sten
I NCC har vi siden 00’erne haft fokus på at udnytte mulighederne for at efterbehandle vores grusgrave til naturtyper, som er trængte i Danmark. Vi har blandt andet udviklet et koncept – NCC Kielo – der skal medvirke til at fremme biodiversiteten i mange af vores graveområder. Kielo er forkortelsen af det finske ”KIviaineksen Elävä LuontO”, som betyder den ”levende natur af sten”. For at blive en NCC Kielo-lokation er der en række kriterier, der skal opfyldes, herunder en undersøgelse af naturtyper for at kortlægge karakteristiske arter i området, opsætning af mål for området og en grundig planlægning og dokumentation af aktiviteter, der kan medvirke til at skabe de ønskede betingelser for biodiversitet.
Naturen har trange kår i Danmark, og masser af dyre- og plantearter er truet, fordi deres levesteder forsvinder, fordi de bliver brugt til dyrket landskab. Men i grusgravene har vi et kæmpe potentiale for at øge den biologiske mangfoldighed ved at skabe en nærringsfattig natur, der kan lokke sjældne arter til området. I NCC ser vi derfor på, hvordan biobanken ser ud i området – det vil sige, hvilke truede arter er der i nærheden af grusgraven, og hvad skal der til for at skabe et optimalt levested for dem.
Pederseje Grusgrav på Nordfalster er et godt eksempel på, hvordan en grusgrav kan gøre gavn, mens der graves og længe efter, at de sidste råstoffer er gravet op. Her har vi sammen med Guldborgsund Kommune og biolog Peter Henriksen, Limno Consult, arbejdet med at fremme biodiversiteten i området siden 2003. I dag – 18 år efter – er den biologiske mangfoldighed i området øget markant.
Vi har blandt andet sørget for at efterlade næringsfattige arealer uden muld, så både planter, svampe og insekter kan trives og dermed skabe fødegrundlag for mange dyrearter. Dertil er efterladt store bunker af større sten for at tiltrække krybdyr og padder, og vi har bevaret stejle skråninger og skabt vandflader med forskellige dybder for at tiltrække fugle, fisk og padder. Resultaterne er overvældende. Søerne indeholder mange spændende vandplanter og padder, og grusgraven er blevet hjemsted for flere interessante fugle som et stort antal rovfugle, ænder, vadefugle, havørnen, natuglen, tårnfalken, digesvaler, lille præstekrave og mange flere.
Kommunikation og dialog
Men et er at sætte mål, følge op og dokumentere udviklingen af naturtyper og biologisk mangfoldighed. Noget andet er at få omverdenen – dvs. myndigheder, lodsejere, interessegrupper, naboer og vores egne ansatte – til at se værdien og arbejde i samme retning.
Der ligger derfor en vigtig opgave i at kommunikere hele formålet med arbejdet. For det, der umiddelbart ser pænt ud som natur, er ikke nødvendigvis interessant i forhold til at fremme biodiversiteten. Oftest kan væltede træer og store bunker af sten se rodet ud, og måske efterlade et forkert indtryk. Men naturen i vores grusgrave er altså nøje gennemtænkt. Derfor er kommunikation og dialog altafgørende, hvis vi skal have omverdenen til at ændre mindset. Det gælder ikke kun for lodsejere, naboer og myndigheder. Det gælder også internt i vores egen organisation.
Netop derfor gør vi i NCC meget ud af at uddanne vores egne medarbejdere i, hvordan man efterbehandler en grusgrav. Derudover åbner vi med jævne mellemrum vores grusgrave for naboer, foreninger og lokale ildsjæle, så de kan få et indblik i vores arbejde.
Vi ved nemlig, at hvis vi vil være her som branche, skal vi være i trit med resten af samfundet. Derfor håber vi også, at omgivelserne efterhånden begynder at kunne se, at vi rent faktisk yder en stor indsats for at opveje vores aktiviteter i de områder, hvor vi graver – også selvom det ikke altid ser sådan ud.
Læs mere om biodiversitet i NCC’s grusgrave her: Biodiversitet | NCC
Torben Ankjærø
22 januar, 2022 00:48Hej Lars
Godt at høre mht. Grusgravene.
Mon det samme kunne implementeres til havde?
Råstofindvinding i form af sand sker stadig i dag, og efterlader bunden i unaturlige formationer som er et ringere udgangspunkt end før råstofindingen.
Man kunne jo slutte råstofgravningen med en udlægning af stenrev, som tak for de gratis råstoffer, som udvindes fra vores fælles hav, der er i en ringe miljø- og fiskemæssig forfatning.