What´s not to like?
Alligevel er det vanskeligt for alvor at bygge med genbrugsmaterialer, ikke fordi det i sig selv er svært, men fordi vi møder mange bump på vejen.
Hvorfor mon det, når vi alle sammen ved, at det er fremtiden?
Jeg tror, det bunder i vaner og kultur – og om hvordan vi i byggeriet vurderer risici.
Realdania har netop lanceret rapporten De genanvendte huse 30 år efter, som med udgangspunkt i tre almene boligbyggerier med 80-90 %. genbrug og genanvendte materialer har undersøgt holdbarheden af materialerne 30 år efter.
Undersøgelsen viser, at materialerne har været fuldt ud lige så robuste som tilsvarende nye materialer, at udgifterne til drift har været tilsvarende, og at beboerne er glade for at bo i bygningerne.
Resultaterne af rapporten er et vigtigt skridt i retning mod et mere cirkulært byggeri, da vi her finder brugbar dokumentation og argumentation (selv om det statistiske grundlag er svagt).
Rapporten dokumenterer nemlig den iboende viden, som vi allerede har i byggebranchen: Der er guld at hente i genbrug.
I vores arbejde med materialeetik har vi i NCC fokus på materialernes egenskaber både under projekteringen og i udførelsesfasen, hvordan vi genanvender mest muligt, optimerer brugen og undgår spild – og vi er bevidste om hele tiden at forbedre os.
Hvordan kan vi inspirere bygherre og foreslå de mest cirkulære løsninger i vores projekter?
Alligevel oplever vi, at det er vanskeligt for alvor at genbruge materialer i vores transformationsprojekter. Når vi nedriver, genanvendes typisk mere end 90 % af materialerne, for eksempel som tilslag i andre materialer – men vi genbruger stort set ingenting, hvor materialet bliver brugt i samme funktion igen.
Vi kan se, at det eksisterende tegltag kan holde mange år endnu, at det kan tages nænsomt ned, efterisoleres og lægges op igen – eller at vi kan levere bedre lysarmaturer ved at renovere og udskifte lyskilden – eller vende den udendørs flise og få en smukkere og bedre belægning end den gængse billige betonsten. Men vi ender gang på gang med at købe nye materialer, fordi de gamle ikke har samme garanti eller drift- og vedligeholdelsesinformation som de nye, eller slet og ret fordi driftspersonalet foretrækker betonsten eller nyt klinger bedre end gammelt.
På adskillige områder er byggebranchen præget af indbyggede barrierer og vaner, som i øvrigt også omgiver mange andre dele af forbruget i samfundet.
I vintagebutikker og på diverse platforme for brugt tøj er det muligt at finde et unikt stykke vintagetøj i en kvalitet og et mærke, der normalt ville være uden for rækkevidde for de fleste. Ikke desto mindre har salget af fast fashion ifølge Dansk Erhverv slået nye rekorder i første halvår af 2022. Mange af os kan godt lide tanken om genbrug, men flere foretrækker at købe tøj samme sted, som vi plejer. Vi vil have garanti for, at vi kan reklamere over kvaliteten eller returnere det, hvis det alligevel ikke sidder, som det skal. Igen handler det om vanetænkning og risikovillighed.
Og netop vaner og risiko fylder endnu mere i byggebranchen end i mange andre erhverv, da vi er en meget konservativ branche, hvor al forandring er svær og tager tid. Jeg tror, en af grundene til vores konservatisme er, at enhver fejl potentielt kan koste både liv og mange penge. Derfor er vi risikoavers og foretrækker metoder og processer, der bygger på afprøvede principper, således at risici er kendte på forhånd.
Dette giver på mange måder rigtig god mening, men det betyder også, at vi skal være ekstra opmærksomme på, at nye idéer, genbrug af materialer og processer har trange kår.
Derfor er det vigtigt, at vi har modige bygherrer, rådgivere og entreprenører, som tør udfordre branchen og hinanden og gribe bolden, selv om den er anderledes end den plejer. Samtidigt bør vi som branche se vores byggerier i et mere holistisk perspektiv, hvor også etik og klimaaftryk indgår i vores vurdering. Her vil det hjælpe, når lovgivningen bliver mere ambitiøs, og CO2 for alvor bliver regnet som en valuta.
I mit arkitekthjerte håber jeg, at materialer med omtanke og historie prioriteres, da det er med til at løfte stofligheden og kvaliteten af det byggede.
For som professor Carsten Thau sagde: ”Hvis vi omgiver os med junk, bliver vores liv derefter. Så falder også den kropslige og fysiske glæde over at være i verden”.
