Påvirkningen af de sociale forhold er mindst lige så vidtrækkende, og de vil også påvirke måden vi bor sammen på, og vores byudvikling.
Derfor er det vigtigt, at branchen kan designe foranderlige bygninger, der kan fungere i et foranderligt klima. Med kendte, enkelte løsninger kan vi hjælpe os selv og fremtiden på vej. Heldigvis hjælper mange af disse tiltag også med at afbøde klimaforandringerne, og nogle af dem reducerer desuden driftsomkostningerne og giver et mere robust byggeri.
Uanset hvilke strategier vores bygninger er designet efter, vil der være behov for et acceptabelt niveau af komfort – effektivitet, holdbarhed, driftsvenlighed mv. Men det vil blive dyrere og mere vanskeligt i takt med at den globale opvarmning udvikler sig.
Det betaler sig at tænke frem
Efterspørgslen på køling, også til boliger, forventes at stige kraftigt i takt med de øgede temperaturer.
Branchen har i mange år vidst at overophedning om sommeren af bygningsmassen er et større problem end opvarmningen om vinteren er.
Overophedning kan primært håndteres på to måder, hvor den mekaniske er den mest udbredte – nemlig at køle ved at flytte varme. I Danmark bruger man havkøling af i de større byer, for-køler ventilationsluft, men også traditionel aircondition anvendes i stor grad, hvilket forventes at stige.
Problemet med aircondition, er at det producerer endnu mere varme. Jo mere man køler med el-baseret køling, jo varmere bliver planeten. 10 % af det globale elforbrug anvendes til køling af bygninger (kilde: International Energy Agency)
Der er også andre konsekvenser. Et studie fra Paris anslår, at byens temperatur om sommeren er 2 grader højere på grund af aircondition, hvilket er et markant bidrag til varme-ø-effekten.
En bedre måde at håndtere overophedning på er helt at undgå det – nemlig ved at skabe byggeri, der slet ikke har behov for køling. Det kan man blandt andet gøre, ved at udnytte bygningens geometri, minimere øst- og vestvendt vinduesareal samt begrænse det solindfald fra øst- og vestfacader der alligevel måtte være.
Ved at integrere udvendig solafskærmning i arkitekturen og specificere glas tilpasset orienteringen og dagslysbehovet, opnår man samtidig et robust byggeri med et godt og produktivt indeklima.
Minimer internt varmetilskud
Jo højere effektiviteten af belysning, kontorudstyr, apparater og mekanisk udstyr er, desto mindre spildvarme genereres, og dermed minimeres det interne varmetilskud. Det nedbringer overophedningen og dermed kølebehovet.
Indtænk naturlig ventilation i bygninger
Luftfugtigheden vil højst sandsynligt også ændre sig i takt med at den globale opvarmning udvikler sig, men hvordan og hvor meget er ikke til at sige.
Ved at designe bygningen til at kunne ventileres naturligt vil den kunne fungere både ved strømafbrydelser som en backup-kølestrategi, og i perioder hvor frisk luft ikke bidrager med for høj fugtighed. Det vil nedbringe behovet for køling – og dermed energiforbruget.
Længere, varmere og hyppigere varmebølger vil øge efterspørgslen på klimaanlæg. Men hvordan skal vi planlægge for fremtiden og forholde os til den situation i dag som forventes om 20-30 år?
Hvis der er behov for et kølesystem i 2050, og man ikke efterlader plads til systemet nu, vil det være meget dyrere at eftermontere det. Det betyder ikke, at man skal dimensionere til det forventede behov i 2050 nu, men hvis man har evnen til at tilpasse bygningen når det opstår, så skaber det værdi for fremtidige bygningsejere og kan minimere ressourceforbruget.
Vælg vandeffektive produkter
Ekstreme vejrforhold og ændringer i nedbørsmønstre betyder, at steder, der ikke traditionelt har været nødt til at beskæftige sig med tørke, er sårbare. Det gælder også Danmark.
Vælg derfor vandeffektive produkter og apparater. Vandinstallationer udskiftes flere gange i en bygnings levetid, men det er ikke ensbetydende med, at man ikke bør installere de mest vandbesparende produkter i dag.
Forbered bygningerne til regnvandsopsamling. Selv om det fulde system ikke installeres nu, så bør den optimale placering af faskiner, tanke og cisterner være indtænkt allerede i de tidlige faser.
Overvej om vand fra kondenstørretumblere kan genanvendes til toiletskyl eller tøjvask.
Vælg robuste planter, der kan klare tørke. Almindelige græsblandinger kræver jævnt højt regnfald året igennem. Bygningsejere fastlåses i kunstvanding i mange år hvis ikke den rigtige beplantning vælges. Det er dyrt i drift.
Undgå skader fra oversvømmelser
Hæv bygninger fra jorden for at undgå fremtidige oversvømmelser. Måske skal stuetagerne i lavtliggende områder gentænkes rent funktionelt og materialemæssigt. Vælg for eksempel materialer, der tåler at blive våde og derefter tørre ud igen – fliser og betongulve frem for trægulve på den nederste etage og brug alternativer til gipsplader i skillevægge.
Placer mekanisk udstyr og elektronik højere oppe i bygningen – teknikrummene skal ud af kældrene så at bygningen kan fungere selv i situationer med ekstremt vejr.
Indtænk brandhensyn i mere udpræget grad
Vælg materialer, der ud over at overholde gældende brandkrav inde i bygningen, også minimerer følgeskader af brand udvendigt. Vedligeholdelsesfrie produkter som facadebeklædning eller kompositplanker, der er plastikbaserede, brænder hurtigere og afgiver flere skadelige stoffer end for eksempel træ.
Kompositmaterialer vil optage mere varme end træ, og vil i meget varme somre være ubehagelige at gå på som terrassemateriale.
Klimaforberedelse er en god investering
Dette er blot nogle af de elementer, som bør indgå i bygherrer, arkitekter og rådgiveres overvejelser, mens et byggeri stadig er på tegnebrættet. Det kan betale sig både ud fra en miljømæssig og en økonomisk betragtning – både nu og i fremtiden. Bygninger, der er klimaforberedt vil kunne holde en højere gensalgsværdi, og vil derfor være en bedre investering.
Læs første del her: Design til foranderlighed – Klimatilpasset byggeri 1/2 – NCC:s blog
