Taxonomiforordningen har til formål at regulere, hvad der kan defineres som en bæredygtig investering. Den skal ses som et redskab til at skabe indbyrdes tillid mellem de omfattede brancher og til at skabe et fælles sprog, når man taler om bæredygtighed. Det er der behov for på grund af den stigende efterspørgsel på bæredygtige investeringer i hele EU.
NCC imødeser implementeringen af taksonomiforordningen, fordi den har potentiale til at drive den bæredygtige udvikling i byggebranchen ved at kombinere krav til flere sektorer.
Forordningen vil gælde for hele den finansielle sektor, herunder pensions- og forsikringsselskaber. Derudover er store virksomheder over 500 ansatte omfattet, samt EU og medlemslandene når de vedtager foranstaltninger, standarder eller klassificeringer for grønne finansielle produkter.
Den nye taksonomiforordning for bæredygtig finansiering træder i kraft 1. december 2021 og vil blive udvidet med flere krav i 2023 og igen omkring 2050. Det er lovgivning, der kommer til at påvirke mange brancher, og det gælder også byggebranchens aktører bredt.
Forordningen rummer både en række muligheder og udfordringer for den danske byggebranche, fordi den opstiller en definition af, hvad der kan anerkendes som bæredygtig investering, hvordan det skal dokumenteres, og at det skal rapporteres.
Krav til dokumentation
Alle der vil investere bæredygtigt skal frem over beskrive og dokumentere, hvordan og i hvilket omfang de underliggende investeringer støtter økonomiske aktiviteter, som opfylder kriterierne for miljømæssigt bæredygtige investeringer.
I praksis betyder det, at dokumentationen skal følge pengene. Køber man f.eks. et investeringsbevis i dag følger en række information og dokumentation med om de underlæggende aktiver. Der har hidtil ikke været krav til, hvad der gør en investering bæredygtig, eller hvordan det skal dokumenteres, men laver taksonomiforordningen om på.
Man kan altså som investor eller bygherre ikke bare sige, at man foretager bæredygtige investeringer. Bygherrer skal overholde taksonomien, hvis deres byggeri skal kunne anerkendes som bæredygtigt. Det samme gælder udlånere til byggeriet: Hvis et byggeri skal finansieres via bæredygtige obligationslån, skal det leve op til taksonomiens krav, for at obligationer kan klassificeres som bæredygtige.
Hele værdikæden skal bidrage
Bygherrer, investorer og ejendomsselskaber er omfattet af forordningen, Men det er leverandører af produkter og ydelser til byggeriet også, ligesom det i høj grad vil påvirke os som entreprenører.
Alle byggerier er omfattet – både renoveringer og nybyggeri. Den eneste undtagelse er bygninger, der har med udvinding, opbevaring, transport og forarbejdning af fossile brændstoffer at gøre. De vil i forhold til forordningen aldrig kunne anses som værende et bæredygtigt byggeri, fordi de i deres funktion modarbejder en grøn omstilling.
Indsamling og deling af data
Forordningen kræver både finansielle data (projektudgifter i forhold til omsætning) og data der viser om aktiviteter understøtter udvalgte miljømæssige mål. Det er f.eks. krav hvor stor en energibesparelse en renovering skal munde ud i, krav til energiforbrug i nybyggeri og til vand, affald, skadelige stoffer og beskyttelse af økosystemer.
En del af de data vil sandsynligvis være tilgængelige hvis man f.eks. DGNB certificerer sit byggeri. I dag leveres de ind som frivillige miljøvaredeklarationer og lovpligtige sikkerhedsblade i pdf format. Men fremover bliver det nødvendigt med digitale løsninger for at udvekslingen af data ville kunne ske pålideligt og med sikkerhed for dokumentation.
Langt fra alle producenter har i dag udviklet miljøvaredeklarationer til deres produkter, hvor man blandt andet får information om et produkts drivhusgasudledning målt i kg CO2-ækvivalenter. (GWP), men ikke om toxiditet eller indhold af skadelige stoffer. Viden om hvad der er i vores byggevarer, kan man kun få for de produkter, der har krav til sikkerhedsdatablade, men det gælder langt fra alle.
Taksonomiforordning kan skubbe til certificering
Byggevarers evne til at cirkulere – adskillelsesbarhed, genbrug, genanvendelse og kompostering – dokumenteres heller ikke i dag. Det er informationer, der vil indgå i et fremtidigt, frivilligt materialepas, som leverandørerne vil kunne udarbejde digitalt i et åbent dataformat.
Ikke alle ønsker at certificere deres byggeri – ofte fordi dokumentationsbyrden er for dyr og besværligt. Man kan kun håbe på, at taksonomiforordningen vil sætte skub i både omfanget af certificeret byggeri og i den digitale udvikling omkring dataindsamling i byggeriet, så vi får skabt mere effektive processer, der styrker kvaliteten af byggeriet.
For at kunne bygge bæredygtigt har vi nemlig brug for at vide, hvad vi bygger af, effekten af det, hvor i byggeriet det findes, og hvordan det kan cirkulere.
De store linjer er trukket op og konkretiserer nu EU’s mangeårige politiske og strategiske arbejde med bæredygtighed, der også er præget af FN’s Verdensmål. Rapporten beskriver seks miljømæssige mål beskrevet. De to første gælder fra 1. december i år og handler om modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer. Aktiviteterne kan både i sig selv bidrage, eller ens aktiviteter kan gøre det muligt for andre at bidrage væsentligt. For nybyggeri kræver forordningen et blandt andet et energibehov på min. 20 % mindre end nationale regler. Hvordan det i praksis bliver opfyldt i Danmark, er uklart. Samtidig lægges der op til, at renoveringer enten skal leve op til 1) Energy Performance of Buildings Directive (EPBD) eller 2) opnå 30 % energibesparelse efter renoveringen. Overlappet med FN’s verdensmål er tydeligt. Så taksonomien kan også ses som en implementeringsplan for verdensmålene, hvor man altså fra EU’s side prioriterer klimatilpasning og tiltag, der afbøder klimaforandringer først. Læs EU’s Taksonomirapport her: Et fælles EU-klassificeringssystem (“taksonomi”)
Principielt er alle sektorer omfattet, men i første runde er der fokus på de mest klimabelastende sektorer; her er Byggeri og ejendomsinvestering er nævnt på listen sammen med bl.a. Skovbrug, Landbrug og Transport. Det giver mening, fordi udledninger fra både opførelse og drift af bygninger har store miljømæssige påvirkninger.
https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/business_economy_euro/banking_and_finance/documents/200309-sustainable-finance-teg-final-report-taxonomy-annexes_en.pdf
